Biskop Eskil

Eskil var biskop før Absalon og var i modsætning til ham sin egen. Han var altså ikke på samme måde en del af kongemagten. Eskil var meget optaget af at sikre, at kongen ikke blandede sig i kirkens anliggender f.eks. at det var kirken selv, der kunne dømme kirkens folk.

Eskil var født omkring 1100 og havde fået sin uddannelse på universiteterne i Paris og Hildesheim. Han er et meget godt eksempel på, at den katolske kirke ikke var bundet af nationale grænser. Når Eskil kæmpede mod kongemagten havde han en meget vigtig beskytter i paven.

Paven er jo kirkens øverste og havde også magt til at sætte sin vilje igennem over for konger og kejsere. Hvis en konge ikke ville rette sig ind efter kirkens vilje kunne paven således forbyde gudstjenester i landet. Denne straf meget alvorlig for mennesker, der var meget afhængige af kirkens tilgivelse for deres synder.

Eskil var en overgang så meget i konflikt med den tyske kejser, at han på en rejse hjem fra Rom blev taget til fange. Her måtte paven gribe ind og få ham frigivet. Dette førte til en lang strid mellem kongemagt og kirkemagt og Eskil levede i flere år i eksil i Italien og Frankrig. Først i 1167 blev striden mellem kongen og ærkebispen løst og Eskil kunne vende tilbage til sit bispesæde i Lund.