Helgener

I en niche ved siden af bageovnen på Bornholms Middelaldercenter står der en træfigur. Den forestiller Sct.Laurentius som er Bornholms Middelaldercenters skytshelgen. Det er han, fordi han i Middelalderen var biskoppen i Lunds skytshelgen. Og Bornholm hørte under biskoppen i Lund i Middelalderen.

Laurentius var præst i Rom o. 258. Sagnet fortæller, at da kejser Filippus blev fordrevet fra Rom overdrog pave Sixtus II Laurentius de guld- og sølvskatte, som kejseren havde efterladt. Laurentius delte skatten ud til de fattige. Men da kejseren så vendte tilbage krævede han sin skat udleveret af Laurentius. Da Laurentius mødte op med syge og fattige i stedet for skatten, blev Laurentius henrettet ved at blive stegt på en rist. Da han blev henrettet på grund af sin tro og havde gjort gode gerninger blev han gjort til helgen.

I den middelalderlige verden var der mange helgener som folk tilbad ved f.eks. at gå i processioner med en figur af dem. De katolske kirker har også sidealtre med helgener. Folk troede på, at helgenerne havde en særlig helbredende eller lykkevirkende kraft


Laurentius, klik og se det i større udgave

Kalkmaleri af Sct. Laurentius fra Tyvelse kirke, Roskilde stift.

Se mere her:
kalkmalerier.dk