I kloster

For de mennesker, hvor troen fyldte meget, var livet i et kloster en mulighed. Klostret var en bygning hvor mænd eller kvinder levede i et fællesskab, hvor bønner og gudstjenester fyldte en stor del af dagligdagen. Ved at leve sådan, kunne de efterligne Jesus og hans disciples liv ved at leve i fattigdom, ydmyghed og kyskhed. At være kysk betyder at være seksuelt afholdende – hvis man havde en kæreste og fik børn med hende kunne man ikke koncentrere sine tanker om sin tro.

Ved siden af dette kunne munkene eller nonnerne have arbejde i eller omkring klosteret. Man kunne arbejde i klostrets bibliotek med at kopiere hellige bøger. Kunsten at trykke bøger blev opfundet i midten af 1400 tallet – inden da måtte man altså lave kopierer i hånden. Disse kopier var tit forsynet med flotte små malerier. Nonnerne kunne fremstiller de flotte kåber, som biskopperne bar, forhæng til kirkerne eller Bayeux tapetet som fortalte historien om Wilhelms erobring af England i 1066.

Mange munke var egentlig de første videnskabsmænd: de var optaget af at gøre landbruget mere effektivt, ved at ændre den måde man dyrkede og gødede jorden. Andre var optaget af at udnytte vand- eller vindkraften eller planters evne til at helbrede sygdomme. Det var f.eks. en østrisk munk – Gregor Mendel - der viste, hvordan egenskaber ved planter kunne gå i arv og hvordan man kunne krydse farverne. Mange munke og nonner tog sig også af de fattige på egnen ved at bede for dem, give dem mad og måske lidt penge. Man oprettede også hospitaler: Sct. Jørgensgårde hvor man tog sig af de spedalske.

Mange gik også i kloster for at overleve i et barskt samfund. Mænd kunne gå i kloster hvis de ikke havde mulighed for at arve deres fars gård og kvinder kunne gå i kloster, hvis de ikke havde mulighed for at blive gift. Faktisk var det billigere for en kvindes far at betale et kloster for at optage hende, frem for at betale medgiften til en mands familie.