Bonden

De fleste mennesker i Middelalderen levede som bønder dvs. at de dyrkede jorden og forarbejdede det dyrkede til mad og tøj. Mens mændene altså arbejdede med at pløje, så og høste, passe dyrene m.m. sørgede kvinderne for, at kødet blev tilberedt eller gemt væk, at brødet blev bagt og at spinde hør og uld til klæder til familien.

Der kunne være stor forskel på de mennesker, der levede af at forarbejde jorden: nogle ejede eller forpagtede jorden. De var selvejer eller fæstebønder. Men ud over dem var der mange der var tjenestefolk.. De kunne være efterkommer efter trælle dvs. slaver, som vikingerne havde hentet hjem fra deres krigstogter. Mange trælle blev senere i Middelalderen selv fæstebønder dvs. at de dyrkede jorden, som en anden mand ejede. Det kunne også være kongen eller kirken, der ejede den jord, man dyrkede.

I artiklen ”Silden” kan du læse om sildens betydning i Middelalderen. På Bornholm var der flere sildemarkeder f.eks. ved Hammershus og de bornholmske bønder blev fiskere, når høsten var overstået.

Ud over at sørge for at overleve ved at dyrke jorden havde bonden mange pligter: han skulle betale skat til kongen, han skulle gå i leding dvs. krig når kongen ønskede det og han skulle hjælpe til, hvis kongen ville bygge en borg i bondens område.