Fester

Middelaldermenneskets dagligliv var for de flestes vedkommende – bønderne – en hård kamp for overlevelse. Man skelnede derfor i højere grad end vi gør i dag mellem hverdag og fest. Festerne markerede en belønning på hverdagens slid og på årets gang.

De kirkelige fester var vigtige og disse var tit blandet sammen med tidligere hedenske fester f.eks. frugtbarhedsfester, som når majstangen blev rejst eller Sct.Hansaften. Der var også helgenfester for kirkens skytshelgen f.eks. Sct.Laurentius´dag den 10. august. Her samledes alle i sognet til en stor fest, hvor en helgenfigur blev båret frem og man festede så både indenfor og uden for kirken. Der var andre helgener, som blev fejret. Man kunne holde regnskab over årets fester ved hjælp af en kalenderstav. I den kunne der være indridset symboler for helgenen f.eks. en rist for Sct. Laurentius. Man kunne også have en malet billedkalender i en bog.

Den største kirkelige fest var påsken. Påsken var en fest, som var delt op i en forberedende del: askeonsdag, skærtorsdag og langfredag. På Bornholm kaldte man denne periode for ”dymmelugen”: man skulle undgå at arbejde og fik tegnet et kors i panden med aske. Torsdag regnedes for en særlig farlig og forhekset dag lige som Sct.Hansaften. Her skulle man passe særlig godt på de onde magter ved at tegne kors på yderdøren eller lægge stål ud på markerne eller under sengene.

Resten af påsken var en glædesfest, hvor man fejrede Jesus opstandelse. Inden påsken havde man været igennem en 40 dages lang fastetid, hvor man ikke måtte spise kød. Så nu kunne man endelig feste ved at spise og drikke godt og ved at lege og danse.

Julen var også en meget vigtig tid. Man fejrede både Jesu fødsel, men også at dagene nu blev længere. Julen var en lysfest med masser af lys i den mørke tid. Man havde slagtet godt op mod jul, så nu kunne man spise og drikke godt. Man pyntede huset op og stillede mad ud til de underjordiske, som sørgede for at gården undgik ulykker. Også her dansede og legede man.