Skoletjenesten Bornholms Middelaldercenter

Gårde på Bornholm

Mens gårdene i resten af landet oftest lå i landsbyer, hvor man var fælles om dyrkning og pasning af dyr, lå gårdene på Bornholm mere alene.
Grunden til dette kan være, at jorden ofte var mere mager dvs. at den ikke gav så meget udbytte. Den kunne så kun brødføde folkene på en gård. Landskabet kunne også være mere besværligt at dyrke: der var måske mere skov, sten i undergrunden eller våde områder sådan at bondens marker kunne ligge spredt omkring de steder, der ikke kunne dyrkes.

Når bønderne i resten af Danmark boede i fællesskaber betød det, at de kunne hjælpe hinanden økonomisk og praktisk. De kunne også hjælpe hinanden i urolige tider mod overfald og plyndringer.

Når de bornholmske bønder ikke havde det fællesskab måtte de finde på noget andet. Man samlede sig i stedet i et sognegilde hvor man så kunne løse fælels opgaver om vedligeholdelse af veje, forsvar, afholdelse af majfesten m.m. Sognegilderne var også fælles om en gård – en gildesgård – hvis indtægter gik til fællesskabet.

Disse gildesgårde kan stadig findes i det bornholmske landskab.