Skoletjenesten Bornholms Middelaldercenter

Hvad spiste bønderne?

I middelalderen kendte man ikke til kartofler. Man kendte heller ikke til tomater. Begge planter voksede nemlig vildt i Sydamerika og her kom der først europæere i slutningen af 1400 tallet. Man kendte heller ikke til spagetti eller pizza – i hvert fald ikke i Danmark.

Hvad man spiste afhang meget af, hvor rig man var. Almindelig mands kost kunne være grød kogt på enten bygmel eller rugmel. Det kunne også være fisk som jo var let at få fat i frisk, hvis man boede nær ved havet eller en sø. Man spiste også en del saltet fisk – især saltede sild. Hvis man var troende katolik – og det var der mange der var – skulle man faste onsdag og fredag. Så måtte man ikke spise kød, men da fisk ikke regnedes for kød kunne man så passende spise kogte eller stegte sild disse dage.

Man spise også kød de andre dage: svin, oksekød, lam og fjerkræ. Det meste kød blev slagtet lige før jul, hvor det var fedest. Det kunne knibe med at få foderet til at strække hele vinteren, så det var derfor også vigtigt at få slagtet de dyr, man havde i overskud.

Når man havde slagtet blev det meste kød enten saltet ned eller tørret, så det kunne holde sig hen over vinteren.
Man spiste også grøntsager f.eks. grønkål, hvidkål, roer og ærter. Frugt havde man også især æbler, nødder og evt. pærer.

Man drak ofte øl til maden. Vand var ofte fyldt med bakterier, som vi i dag kender det fra problemer i f.eks. Afrika. Når man brygger øl bruger man kogende vand som dræber bakterierne. Øllet var derfor meget almindeligt og dagligdagsøllet mere tyndt, end vi kender det i dag. Det var almindeligt, at man selv bryggede øllet – det er derfor man stadig i nogle ældre huse har et rum, man kalder for ”bryggerset”.

Søgeord: Mad, grød, faste, kød, øl