Pest og misvækst

Misvækst betyder, at kornet ikke når at vokse og sætte kærner. Misvækst kan skyldes flere ting: vejret kan være dårligt eller kornet kan være udsat for forskellige sygdomme. Middelalderlandbruget var meget sårbar over for misvækst: man havde ikke mulighed for at kunstvande eller sprøjte mod skadedyr, som vi kender det i dag.

I starten af 1300 tallet blev hele Nordeuropa ramt af misvækst og dermed sult og dødsfald. Man havde altså en situation, som vi kender det især fra Afrika i vor tid. Vi ved fra Sjællandske Årbog – som munkene førte – at der var hungersnød i Danmark og vi ved, at mange mennesker bukkede under for sulten.

Som om det ikke var nok ramtes Danmark så af den store pestepidemi i 1350. Begge ulykker har haft en stor betydning for udviklingen i landbruget.
Når så mange mennesker døde betød det, at der var færre mennesker til at dyrke jorden og skaffe føde til de, der overlevede.

Rundt om i Danmark stod der i resten af 1300 tallet tusinder af gårde øde. Landbruget var altså i en krise, som det tog flere generationer at overvinde.