Pesten - den sorte død

Pesten var en epidemi, som ramte Danmark omkring 1350. Pesten havde inden da hærget andre steder i Europa, men man mener at den kom til Norden i 1349 hvor et engelsk handelsskib anløb den norske by: Bergen.

Selv om alle mennesker om bord var døde tog man skibet ind i havnen og lossede det. Nogle dage senere blev de mennesker, der havde losset skibet syge: nogle fik store bylder i armhulerne, fik feber og mørke pletter på huden. Efter nogle dage døde de, men da havde de allerede nået at smitte andre.

Pesten spredte sig nu over hele Norden og menneskene døde som fluer: i Danmark mener man, at omkring 1/3 af befolkningen altså ca. 300.000 døde.
Man var dengang vant til, at sygdom og fattigdom hang sammen, men denne sygdom var anderledes: den ramte både rige som fattige.

Især munke og nonner blev ramt for dengang var det dem, der tog sig af fattige og syge. Man vidste ikke dengang, at sygdommen stammede fra lopper og der var derfor mange spekulationer over, om det var Guds straf over menneskene.

Pesten forsvandt efter nogle år men da var der områder i Danmark, som var nærmest mennesketomme. Pesten vendte tilbage flere gange: i nogle bornholmske kirker kan du se pesttavler fra 1600 tallet. På tavlerne står navne på de, der døde af pesten det år.