Skoletjenesten Bornholms Middelaldercenter

Selvforsyning

I dag er vi vant til at skulle købe det, vi behøver i det daglige: mad, drikkelse, tøj, fodtøj, brændsel m.m. i forskellige forretninger. Forretningerne får varerne fra større eller mindre fabrikker, så den ost du køber i Netto Rønne er den samme type, som i Netto Frederikshavn.

I middelalderen var det ganske anderledes. Her fremstillede man det, man behøvede for at overleve, selv. Kornet man høstede blev malet og bagt til brød eller brugt til grød. De forskellige husdyr: køer, svin, får, geder, gæs, ænder og høns bidrog med mælk, æg, fjer. uld og kød. De dyr, man kunne undvære, slagtede man selv på gården. Man slagtede især i perioden op mod jul så man dels havde den gode mad til juletiden og dels ikke skulle skaffe vinterfoder til flere dyr end højst nødvendigt. Kødet blev saltet eller røget, så det kunne holde sig længe.

Hvis man boede ved kysten drog man til havs i høsttiden og fangede især sild, som man saltede ned. Boede man inde i landet kunne man sætte ruser op i en sø eller i en å. Både i byerne og på landet havde man en kålgård hvor man havde grøntsager, men man indsamlede også urter og nødder samt vilde frugter som kirsebær og æbler i skoven.

Alt tøjet fremstillede man også selv. Af fårets uld fik man spundet en uldtråd, som man kunne farve med plantefarver. Tråden blev derefter vævet sammen til klæde, som man så kunne sy til et par hoser eller en dragt. Indertøjet var tit lavet af hør, som er en plante.

Når man havde skilt plantefibrene fra – og det var en vanskelig proces – kunne man væve hørren til linned, som man kunne bruge til skjorter og dynevår. Dynen kunne man fylde ud med hø eller halm. Havde man fjerkræ nok, kunne man også bruge fjer eller dun.

Det siger sig selv, at intet måtte gå til spilde og at man måtte være gode til genbrug. Metal var svært at få fat i, så det blev repareret eller smeltet om. Lerpotter blev repareret – klinket – hvis de gik i stykker.

Til at rense potter og pander kunne man bruge aske.