Tømrer

Ligesom mureren arbejdede tømreren på en byggeplads med at lave taget, trapper og gulve i husene. Tømreren hentede træet i de omkringliggende skove og huggede det så til. Til dette arbejde har han i mange generationer brugt en speciel økse: en bredbil. Når træet var blevet fældet i skoven, blev det lagt på nogle bukke. Tømreren stod så på siden af det runde træ og huggede det til en firkantet bjælke med bredbilen. Tømreren kunne også bruge en sav til at save planker f.eks. til gulvet i huset.

Det var sjældent at man byggede træhuse i Danmark – klimaet var for fugtigt. Men tømreren byggede i stedet en træramme til et hus – et bindingsværk. Det kunne så fyldes ud enten med mursten – hvis ejeren var rig – eller ler, hvis man var fattigere.

En vigtig håndværkertype, som også arbejdede med træ, var bødkeren. Bødkeren havde sin egen uddannelse og eget lav. Han lavede tønder og kar som blev brugt til at opbevare madvarer eller vin. Når der var sildemarked var der især brug for bødkeren til at fremstille tønder, som silden kunne saltes i. På den måde kunne den holde sig ca. et år.
 

Bornholms Middelaldercenter * Skoletjenesten
Stangevej 1, Østerlars * 3760 Gudhjem * Tlf. 5649 8319