Købmandshuset i Visby

Visby var i Middelalderen en tæt bebygget by omgivet af en ringmur på 3,5 kilometer. Det er den faktisk stadigvæk, for det er i dag en af de bedst bevarede middelalderbyer.

I middelalderen bestod byen af tæt bebyggede købmands- og håndværkshuse og kirker, som var opført af de forskellige købmands- og håndværksgilder. Som du kan se på billedet var købmandshuset en høj, men smal bygning, som vendte gavlen ud mod gaden. Det var et gavlhus og den type kan man i dag se i mange havnebyer.

Købmandshuset var både butik, kontor, magasin og bolig for købmanden og hans familie. For at komme op til købmandens kontor, måtte man først gå op af den ydre trappe, du kan se på tegningen.

Inde i huset findes så en muret trappe, som fører op til magasinerne, som er proppet med varer, som købmanden har købt og skal sælge videre. I gavlen på huset kan du se nogle åbninger. Nogle af den er lasteluger, hvor varerne blev hejst op til magasinet.

Større billede, åbner i nyt vindue
Tværsnit af et købmandshus
Klik på billedet for at se det i større udgave