Silden

”De danske har overflod af al slags rigdom på grund af det årlige fiskeri ved Skåne, hvorhen alle nærboende folks købmænd kommer og bringer dem guld og sølv og alle slags kostbarheder og tilbytter sig derfor deres sild, som Gud giver dem for intet”.
Sådan skrev en krønikeskriver Arnold af Lübeck i 1205

Der var mange varer, der blev handlet omkring Østersøen: krydderier, klæde, skind, glasvarer.
Men den vigtigste vare, som flest havde glæde af var silden.

Silden blev fanget fra slutningen af august til begyndelsen af september og efter fangsten blev den saltet ned. Så kunne den nemlig holde sig hen over vinteren.

En stor del af fangsten skete i det sydlige Skåne på en lille halvø: Skåneøret eller Skanør. Mens fangsten stod på var der et leben af mennesker fra resten af Danmark og de tyske hansebyer. Ud over de der fiskede, var der de kvinder, der rensede silden. Der var også købmænd, der havde bragt salt til stedet og købte den lagte sild.

Der var kongens soldater, der holdt øje med, at alt gik rigtigt for sig og der var præster, der holdt gudstjeneste for alle de troende. Når silden var så populær en kost var det nemlig på grund af troen: i Middelalderen måtte man kun spise kød på bestemte dage – og man regnede ikke fisk for kød.


Silden "skovles op"