|
Købmand
|
Torvehandel ”Hvor noget marked uden for byen holdes, skal ingensteds være tilladt, enten mad eller nogen slags drik der på marken at falholde, men al sligt i byernes at søge”. Med Erik af Pommerns købstadsforordning fra 1422 fik købstæderne (byerne) eneret på handel og håndværk. Hvis man forbrød sig mod den regel fik man sine varer konfiskeret og skulle betale bøde til kongen og byen. I byen havde man torvedage på bestemte ugedage og her kom så omegnens bønder med friske forsyninger til byens folk. Byens håndværkere og købmænd kunne så sælge deres varer til bønderne eller hinanden. De varer som bønderne ikke selv kunne fremstille kunne være: salt, klæde eller krydderier. Kongen så meget alvorligt på, at freden blev holdt på torvedagen. Forbrød man sig mod den ved f.eks. slagsmål var straffen ekstra hård. Både byen og kongen fik indtægter fra handelen, så det var derfor vigtigt, at den foregik i fred og ro. Når der var torvedag var der mange mennesker samlet og dette kunne derfor også tiltrække omrejsende gøglere, bjørnetrækkere og skæggede damer. Så der var meget at se på og underholde sig med. Torvet var det naturlige mødested – byens centrum. Her kunne byens rådhus eller rådstue ligge. Her stod også byens gabestok, hvor forbrydere blev sat i eller blev bundet til en pæl for at få pisk. Galgen kunne også godt stå her, men stod oftest uden for bymuren eller byvolden. Søgeord: Handel, torvedag, bønder, købmænd, torvet. |
