|
KONGEN
|
Biskop og Konge Forholdet mellem kongemagten og kirkemagten var i starten af middel-alderen præget af magtkampe. Kongerne ville bl.a. bestemme, hvem der skulle være biskop, men det ville Paven også. Det var også vigtigt for kongen at få overtalt Paven til at oprette et ærkebispe-sæde, så man ikke i Danmark var ”regeret” fra ærkebispesædet i Hamborg. I 1103 blev der oprettet et ærkebispesæde i Lund hvor Asser bliver ærkebiskop for hele Norden, Grønland og Island. I denne periode (kong Niels 1104 – 1134) indførtes betaling for bl.a. dåb og begravelse og betaling af tiende. Tiende betød, at man betalte 1/10 af sin indtægt til kirken. Kirken blev nu så rig, at den kunne sætte de store byggerier i gang. Fra midten af 1200 tallet gik kongerne med til at kirken havde sin egen lov og ret – de kunne altså ikke blande sig i, hvem der skulle straffes blandt kirkens folk og hvem der skulle have embeder. Selv om disse regler blev vedtaget, var der dog flere gange, hvor kongen ville bestemme over kirkens sager. I 1240´erne var Erik Plovpenning i strid med kirken og beslaglagde kirkegods så Roskildebispen må flygte og klage til Paven. Paven gav bispen ret men da kongen ikke vil give sig kom der kirkekrig. Det betød, at alle kirkens handlinger (dåb, gudstjeneste og begravelse osv.) stoppede. I det lange løb ville den troende befolkning ikke finde sig i dette og der blev lagt pres på kongen. Under flere andre konger var der kamp mellem konge og kirke. |
