|
KONGEN
|
Kongen Livet i middelalderen var styret af to magter: den himmelske magt og den jordiske magt. Kongen var den, der havde mest jordisk magt. I starten af Middelalderen blev kongen valgt af de andre stormænd på landstingene. Det var altså ikke alle og enhver, der kunne vælges til konge. Man måtte have støtte fra dem, der havde næsten lige så meget magt, som kongen, nemlig stormændene. Senere i Middelalderen blev det en tradition, at sønnen kunne arve kongeværdigheden efter sin far – ganske som i dag. Vi skelner altså mellem to former: valgkongedømme og arvekongedømme. Den vigtigste magt kongen havde var at han skulle holde fred inden for landet og føre krig uden for. Kongen rådede over to former for soldater. 1. Hirden – som var hans personlige styrke, hans livvagt. 2. Ledingen – som var folkeopbuddet dvs. en slags værnepligt. Hvert sogn i landet skulle stille med en styrke når kongen bestemte. Kongen holdt fred i lander ved hjælp af de love, han udstedte f.eks. landskabslovene.Ud over dette sørgede han for, at der blev bygget borge. Kongen fik sine indtægter fra skatter og på hver af hans borge sad der fogeder, som sørgede for at skatterne blev drevet ind. På en måde delte kongen den jordiske magt med Rigsrådet. Rigsrådet bestod af repræsentanter fra rigets stormænd. Disse kontrollerede at kongen ikke fik for meget magt gennem en Håndfæstning. Dette var en slags kontrakt, som kongen underskev når han blev valgt. Op gennem Middelalderen var der en konstant magtkamp mellem kongen og Rigsrådet. |
