Margrethe – en magtfuld frue

Margrethe var datter af Valdemar Atterdag (konge 1340 – 1375). Hun blev allerede som 10 årig gift med kong Håkon af Norge og da hun var 17 fødte hun sønnen Oluf.

Da Oluf var 5 år døde hans morfar – Valdemar Atterdag – og det danske Rigsråd valgte nu Oluf til konge. Men da han kun var 5 år valgte man samtidig hans mor til at styre riget for ham indtil han blev 18 år.

Nogle år senere døde også kong Håkon ,så nu blev lille Oluf også konge af Norge. Igen valgte man Margrethe til at styre for ham – så nu styrede hun to lande. Oluf døde som 17 årig dvs. inden han blev myndig og da man ikke havde andre emner, kunne Margrethe lade sig hylde på landstingene ikke som konge men som ” rigets fuldmægtige frue og husbond og formynder”. Da der samtidig var uroligheder i Sverige hvor man også stod og manglede en konge gik Margrethe i krig mod den største rival Albrecht af Mecklenburg og besejrede hans tropper.

Nu kunne Margrethe regere over de tre nordiske lande, men skikken var jo, at man valgte en mand. Margrethe lod så et andet barnebarn af Valdemar Atterdag – Erik af Pommern – krone som konge, samtidig med, at hun selv fortsatte med at styre.

Den 17 juni 1397 blev Erik så kronet på Kalmar Slot som konge over Danmark, Sverige og Norge – man fik altså en samling – en union – som vi i dag kalder Kalmarunionen.

I modsætning til mange af de mandlige konger lykkedes det Margrethe at få Rigsrådet til at respektere hendes styring af riget.

Magrethe I. Klik for større billede

Læs mere på www.natmus.dk

Bornholms Middelaldercenter * Skoletjenesten
Stangevej 1, Østerlars * 3760 Gudhjem * Tlf. 5649 8319