Lov og ret

”Med Lov skal Land bygges, men vilde enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme Ret, da behøvede man ikke nogen Lov.”

Sådan lyder indledningen til Jyske Lov, som blev vedtaget på landstinget i Viborg i 1241. Man har altså allerede tidligt ment, at det var nødvendigt at have love, der kunne give retfærdighed mellem folk.

Som loven siger var der ingen grund til at have en lov – hvis bare folk ville behandle hinanden retfærdigt. Men det kneb og derfor vedtog og nedskrev man denne og andre love, som kom til at gælde op igennem Middelalderen. I loven står der mange ting bl.a. regler om at arve og hvordan man fordeler jorden i en landsby.

Denne lov gjaldt for hele Jylland – men der var også love, der gjaldt for en enkelt by. En sådan var Ribe Stadsret som altså gjaldt for byen Ribe i Sønderjylland. Denne lov var givet i 1269 af kong Erik Glipping. I loven findes også her regler om at arve, hvordan torvehandelen skulle foregå og så hvordan man skulle straffe.

Man har et ordsprog som lyder: ”Tak du Gud min søn, at du ikke kom for Riber ret, sagde kællingen. Hun så sin søn i Varde galge.” Straffene var hårde, og var nok mest tænkt som at skulle virke afskrækkende på folk. Hør blot § 24: Hvis nogen bliver grebet med tyvekoster til en værdi af en halv marks penge, skal han som tyv straffes med hængning.”

Havde man stjålet noget der havde mindre værdi kunne man få skåret sin næse eller øre af: man fik ”tyvsmærke”.
 

 

Bornholms Middelaldercenter * Skoletjenesten
Stangevej 1, Østerlars * 3760 Gudhjem * Tlf. 5649 8319