Stænderne

Det danske samfund bestod op igennem middelalderen af fire grupper, som var adskilt fra hinanden både med hensyn til hvad man levede af og hvordan man levede. For de flestes vedkommende var man født ind i sin stand og det var oftest vanskeligt at bevæge sig fra en stand til en anden.

De fire stænder var kirken, adelen, borgere og bønder. Kirken og adelen havde repræsentanter i Rigsrådet og kunne derfor være med til at bestemme, hvordan riget skulle styres. Borgerne – dvs. håndværkere og købmænd havde ikke denne indflydelse – det havde bønderne slet ikke.

Man havde ikke nogen forsamling som var valgt af alle voksne, som vi har i dag med Folketinget.

Men kongen – især Margrethe's søn Erik – havde lavet regler, som gav købmandsstanden flere rettigheder end håndværkerstanden. Der blev altså gjort forskel. Og der blev også gjort forskel på, om man boede på landet eller i byen. Kongen var interesseret i skatteindtægter, så de han især satsede på var de velstående købmænd. Det var derfor kun byens borgere, som måtte handle med landboerne og også dem, som fik ret til at sidde i byens styre.

Kongen bestemte også, at man for at være håndværker i en by, skulle løse borgerskab dvs. ansøge Bystyret om borgerskab. Fik man ikke det, måtte man rejse til en anden by og prøve lykken der. På den måde fik man begrænset antallet af håndværkere i byen til de, man mente at have brug for. Hvis der kom flere til kunne man frygte, at de ville tilbyde billigere arbejde og dermed skade de håndværkere, der allerede var i byen.
 

Bornholms Middelaldercenter * Skoletjenesten
Stangevej 1, Østerlars * 3760 Gudhjem * Tlf. 5649 8319