|
STORMAND
|
Hvad spiste ridderen? Mens bondekosten nok var noget ensformig og der kunne være langt mellem kødretterne, var herskabsfolkets mad noget mere varieret. Krydderier var både sjældne og dyre, så det var derfor typisk, at herskabsmaden var tilsat krydderier, som kom langvejs fra. Det kunne være kanel, muskat eller peber. Da jagt var forbeholdt herskabsfolk - kongen, stormænd og biskoppens folk - var vildt som hjort eller vildsvin sjældne hos menigmand, men almindelige ved kongens bord. Menigmand måtte ikke jage på kongens jord og der kunne være strenge straffe, hvis man gjorde det. Herskabsmaden kunne bestå af mange retter helt op til 10 eller mere. Man kunne få spidstegt lam, stegt vildtmørbrad, kogt fisk, stegte duer, vildtpostej, figendessert, frisk frugt og fint brød. Hertil kunne man så drikke vin eller øl. Vinen skulle hentes langvejs fra, så den var lige som krydderierne med til at vise gæsterne, at værten dvs. biskoppen eller stormanden havde råd. Et herskabsmåltid kunne tage mange timer, så ind imellem retterne kunne man blive underholdt af en omvandrende ”leger”. Han kunne arrangere lege og danse, kunne spille for eller fortælle historier fra andre stormandsgårde. På den måde kunne deltagerne få de seneste nyheder f.eks. sydfra. |
