Køkkenhuset

Middelalderens gård var selvforsynende. Det vil sige, at man producerede maden selv : man fedede dyrene op og slagtede dem og man havde urte- og kålgårde, hvor man dyrkede grønsager og man såede, høstede og malede kornet så man fik mel.

Tøjet kunne man også selv producere: man fik uld fra fårene, og fra hørplanten fik man plantefibre, som man – ligesom med ulden – kunne karte, spinde og væve.

For at kunne tilberede mad til gårdens folkehold havde man et køkkenhus, som lå for sig selv. I køkkenhuset på Bornholms Middelaldercenter er der et stegers, en bageovn, et opbevaringsrum til madvarer og folkestue til gårdens folk hvor de både kunne spise og sove.

Et stegers er et rum inde i huset, hvor der er bygget ildbænke hvor man kunne stå og lave mad. Væggene i stegerset er skrå og slutter op omkring røghullet der fortsætter i skorstenen. Man kan altså sige, at stegeret virker som en stor emhætte. I bagvæggen på stegerset er der et fyrhul til bageovnen. Bageovnen er bygget op af teglsten og bagsiden af ovnen vender ind mod folkestuen og varmede rummet op. Når man skulle bage tændte man et bål inde i bageovnen som varmede stenvæggen op. Når bålet var brændt ned fejede man asken ud og satte det hævede brød ind.

En af grundene til at vi har så få spor af middelalderboliger er, at brandfaren var meget stor. Man byggede derfor skorstene, men vi ved, at skorstene var sjældne og mest hørte til de riges huse i 12-1300 tallet.
 

Bornholms Middelaldercenter * Skoletjenesten
Stangevej 1, Østerlars * 3760 Gudhjem * Tlf. 5649 8319