|
STORMAND
|
Mennesker på gården Stormandsgården fungerede på mange måder som enhver anden middelaldergård: den var næsten selvforsynende og de mennesker der var knyttet til gården indgik i stormandens husholdning. Stormanden var altså overhoved for både sin egen familie og de mennesker, der hjalp til på gården. Stormanden egen famile kunne – ud over en hustru og mange børn – også omfatte bedsteforældre. I modsætning til vore dage var man altså ikke kun en to-generationsfamile – den omfattede ofte tre generationer. De mange børn kunne være stormandens egne, men de kunne også være børn af venner. Det var nemlig meget almindeligt, at man sendte sine sønner og døtre til oplæring hos andre familier. Sammen med de mennesker, der hjalp til i køkkenet, i stalden og på marken kunne en stormandsgård godt omfatte mellem 20 og 30 mennesker. Husfruen – stormandens kone – stod for opdragelsen af børnene. Hun kunne lære dem at læse, skrive og regne. Når børnene var lidt ældre – og hvis familien havde råd kunne man også ansætte en lærer. Ellers man kunne sende sine børn til oplæring hos en anden stormandsfamilie. Husfruen og kvinderne på gården stod så for pigernes uddannelse i at drive en selvforsynende gård. De skulle lære at brygge øl, at bage, at fremstille ost, at ryge og salte madvarer, at fremstille lys, spinde, væve og farve tøj, læderarbejde og meget, meget andet. Drengene blev tilsvarende oplært i at ride, våbenbehandling (fægte – skyde med armbrøst), hvordan man administrerede en gård og meget andet. |
