|
STORMAND
|
Stormanden En stormand kalder vi også for herremand, ridder eller adelsmand, alt efter den tid han levede i. En stormand ejede både jord og bøndergårde, hvor der boede bønder, som betalte leje til stormanden for at bo i gården og dyrke jorden. I middelalderen kunne en stormand have fået jord af kongen for at hjælpe ham i krig eller han kunne have arvet jorden fra sin far. Han kunne være rig og eje mange gårde – men han kunne også være fattig og kun eje den gård, han selv boede på. Stormændene var folk med indflydelse – afhængig af deres rigdom nogle mere end andre. Men lige som at der er forskellige partier i Danmark i dag var der også i middelalderen stormænd, der støttede en bestemt konge og stormænd, der hellere ville have en anden. Fra midten af 1200 tallet til slutningen af 1300 tallet var der en urolig tid i landet. Man var uenige om, hvem der skulle være konge og det førte til en borgerkrig, hvor landsbyer og stormandsgårde blev plyndret og brændt af. Samtidig var der også strid mellem kongemagten og kirken så det var bestemt en urolig periode. For at kunne beskytte sig og sin familie byggede mange stormænd befæstede gårde, hvor de kunne forsvare sig, hvis der var nogle der ville dem det ondt. I den urolige tid kunne det være lige fra røverbander til andre stormænd eller for den sags skyld fæstebønder, der var utilfredse over skatterne. |
