Kongens borge

Hvert år tager vores dronning – Margrethe 2 – på sommertogt med sit kongeskib. Her kommer hun rundt til forskellige egne af Danmark – både de fjerne som Grønland og Færøerne – og de nære som Bornholm eller Frederikshavn.

Når dronningen rejser rundt viderefører hun en gammel tradition fra middelalderen, hvor kongen konstant var på rejse rundt i sit rige. Når kongen rejste rundt var det for at vise sig for folket og for at se til, at det han bestemte nu også blev gennemført af hans lokale repræsentanter f.eks. en foged eller en bryde. Han kunne på den måde også sikre sig, at man ikke i en afkrog af riget lagde planer om at sætte ham fra tronen.
Når kongen rejse rundt havde han et stort følge af soldater, tjenere og embedsmænd med. Han overnattede på sine kongsgårde eller på sine borge f.eks. Vordingborg eller Nyborg.

Kongens borge viste befolkning som fjender, at han havde økonomisk magt og de tjente også som udgangspunkt for forsvar i en urolig tid f.eks. da kongen lå i strid med Hansestæderne.

Når kongen ikke var til stede i f.eks. Vordingborg stod borgen og dens soldater som symbol for kongens magt og viste de, der ville begå oprør, at det skulle de nok overveje en gang til.


Nyborg Slot, klik for større billede
Nyborg slot.
Klik for større billede

Bornholms Middelaldercenter * Skoletjenesten
Stangevej 1, Østerlars * 3760 Gudhjem * Tlf. 5649 8319