Kapellet på stormandsgården
(Bornholms Middelaldercenter)

Religionen havde stor betydning i middelaldermenneskets hverdag. For almindelige mennesker havde man sognekirken og sognepræsten at gå til. Kirken var ofte opført og bekostet af en eller flere lokale storbønder, men disse kunne også opføre et kapel, så man havde et rum, der var mere privat. Her kunne man så trække sig tilbage og bede uforstyrret.

Det lille kapel er en bindingsværkbygning dvs. at der er opført en træramme, hvor mellemrummet mellem træet så er blevet fyldt ud med ler. Inde i kapellet findes der - lige som i de store kirker – et bord med figuren af jomfru Maria og Jesusbarnet. Der findes også en bænk til den bedende. Hvad bad man så for? Det kunne være sygdomme, der havde ramt familien. Måske skulle stormanden ud på en rejse og da det var urolige tider var det godt, at bede Gud om beskyttelse.

Måske havde brug for tilgivelse for noget, han havde fortrudt?
I kapellet findes også gårdens processionskors og faner med billede af gårdens skytshelgen: Sct. Laurentius. Det var almindeligt, at indbyggerne i landsbyen med præsten i spidsen gik i procession hvor man anråbte Gud eller Sct. Laurentius om hjælp f.eks. i forbindelse med misvækst og dårligt vejr.

Man kunne også gå i procession i forbindelse med de store kirkelige højtider f.eks. i påsken hvor man gik i procession for at mindes Jesus indtog i Jerusalem. Man havde grene i hånden – som palmegrenene på Jesu tid – og gik så rundt om landsbyen og dens marker, mens præsten velsignede og deltagerne råbte hyldestråb til Jesus f.eks. ”Hosianna, Davids søn”.